I 1964 skete det for første gang, at Nykøbing tog navneforandring til Julekøbing. Det var det såkaldte juleudvalg, der var en del af Nykøbing Handelsstandsforening, som fik den sjove ide. Udvalget holdt altid morgenmøde på Hotel Odsherred, og det var her de forskellige ideer blev skabt og dem var der mange af, det var bare ikke alle som kunne udføres i praksis. Målet var at gøre Nykøbing til hele landets Julekøbing og det lykkes i den grad.

Fra første gange da Nykøbing skiftede navn til Julekøbing. Her ses juleudvalget. Fra venstre maler Jens Buch, stationsforstander Aage Larsen, OHJ´s overbanemester A. Cosmus, Handelstadsforeningens formand, farvehandler Henrik Møller (på stigen) og juleudvalgets formand turistchef Poul Skytte Olsen. Bemærk at alle naturligvis har nissehuer på. Foto: Visit Odsherred.

Fra første gange da Nykøbing skiftede navn til Julekøbing. Her ses juleudvalget. Fra venstre maler Jens Buch, stationsforstander Aage Larsen, OHJ´s overbanemester A. Cosmus, Handelstadsforeningens formand, farvehandler Henrik Møller (på stigen) og juleudvalgets formand turistchef Poul Skytte Olsen. Bemærk at alle naturligvis har nissehuer på. Foto: Visit Odsherred.

Mange arrangementer i Julekøbing
Venstreblandet kunne berette om en ung mand der ankom til Nykøbing Station, og var helt ulykkelig, da det gik op for ham at han var han var kommet til Julekøbing. Men det hjalp på humøret, da togpersonalet fortalte ham om byens påfund.
Udvalget havde prøvet at overtale postmester Evald Hansen til, at brevene som blev sendt fra Nykøbing, skulle stemples som Julekøbing, ligesom telefondamerne skulle melde Julekøbing, men dette gik ikke.
Postmester Evald Hansen havde i stedet arrangeret, at der i dagene op til d. 24. december ville køre en diligence rundt i byen efter juleposten. Sognerådsformand Daniel Danielsen, Nakke, stillede sine rolige hestene til rådighed lige som hans karl, Børge Mortensen, skulle køre – dog mod at diligencen også lagde vejen forbi Nakke og Rørvig. Den fine gule postdiligence kom på en blokvogn til Nykøbing, hvor Børge afhentede den på stationen. En mand fra postmuseet, pudsede og polerede køretøjet, så man efterfølgende kunne spejle sig i den. Stadsorkestret gik flere gange i julen op og ned af Algade, lige som de også deltog en den store koncert på De gamles hjem. Udvalget havde også til formålet lavet følgende to slogan. ”Julekøbing – en go’ lille by – en dejlig by at handle i.” og ”Julekøb – køb på ny. Køb i Julekøbing by”. Det var markedsføring når det var bedst.

Der var fremstillet 2000 Julekøbing balloner, flere af dem med gavekort, a kr. 25,- Nogle af ballonerne blev sluppet løs ved det store juletræ ved banken, andre blev brug til de andre arrangementer. Foto: Visit Odsherred.

Julemandens værksted, der var et sandt eldorado for børnene, var opstillet i Brændergården, der var indgang både ad porten ved Peter Bendixens møbelforretning, ved Hotel du Vest og hovedindgang ad sadelmager Sigurd Frederiksens port. Huset var 10 x8 meter stort træhus, og de store vægflader blev dekoreret både ind- og udvendigt.
Udsmykningen var naturligvis under kyndig vejledning af malermester Jens Buch og frk. Hartz fra børnehaven. I avisen havde man inviteret børn til at komme. Eneste krav var at de medbragte et forklæde og en pensel. Et meget stort fremmøde gjorde, at der var meget trængt i lokalet. Jo, julemandens værksted, var en succes fra den første dag. Det var ikke kun udsmykning af værkstedet, men børnene lavede også julegaver. For den som ville have sig en tur på en pony, så var Ernst Nielsens ponyer fra Okkerbjerg, tilstedet i Grønnehavestræde, men også her var der kø.

Dirch Passer på besøg
Hver dag var julemanden på gaden, ledsaget af julepigen. Deres opgave var at udlevere en and, til en som havde gjort noget specielt, eller lavet en god gerning. Juleudvalget havde også lavet en aftale med Dirch Passer, som jo boede i Klint i sommerhuset, om at komme til byen for at være en del af arrangementet. Da man spottede Dirch løb ungerne efter bilen råbende ”Dirch”, ”Dirch”. En stor folkemængde blev hurtig samlet på gaden så politiet måtte hjælpe ham videre. Måske meningen var at han skulle have haft juleanden, men julepigen valgte en familie med barn og mange gaver i barnevognen, og således blev juleindkøbet belønnet med en and til juleaften.
Allerede d. 21. december begyndte de forretningsdrivende at snakke om rekordomsætning, der var så mange handlende på hovedgaden, at det lignede en travl sommerdag. Dette til trods for, at vejret på ingen måde var det bedste. Det regnede og stadsorkestret der fra stationen spillede de rejsende, der kom med tog, op til Algade, havde et stort arbejde bagefter med at pudse instrumenterne af og tørre tøjet. Farbror Svend skabte en helt enestående fornøjelig time for et par hundrede børn, på trods af vejret. Men hotelejer Ørndorf stak hovedet ud af døren, og inviterede modigt og generøst alle på husly i Hotel Phønix´s store sal. Men forinden havde farbror Svend og de små været på besøg på De gamles hjem, hvor man kikkede ind til hver enkelt beboer og sang julesange og ønske glædelig jul. En beboer kvitterede med at spillede en julesalme på sin mundharmonika. Dages and gik til det brudepar, der kom ud fra fotografen på vej til bryllupsrejsen. Dagen før var juleanden gået til politibetjent Alfred Bentzen for hans indsats som ”forridder” for stadsorkestret i al salgs vejr.

Nissebørn på De gamles Hjem - Julekøbing.dk

Nisserne er på De Gamles Hjem, hvor der synges julesange. Foto: Kim Holmegaard

Som tidligere nævnt, så havde man fået den gamle postdiligence til byen. Den skulle køre rundt og hente byens julepost, de sidste dage inden jul. Diligence var den originale, som var hentet ud fra vognladen ved posthuset i Den gamle By i Århus. Dette eksemplar var i øvrigt den sidste diligence, som kørte herhjemme. Den havde haft sin sidste tur den 31. marts 1912 mellem Vejle og Brande.

Specielt stempel
Al post som blev indsamlet med diligencen blev stemplet som diligencepost fra Julekøbing. Måske som et stempel, ved siden af det almindelige Nykøbing Sjælland stempel.

Turen til Rørvig
Stadsorkestret spillede for, og Alfred Haslund blæste i posthornet, og gdr. Daniel Danielsens flotte heste trak det tunge læs. Om eftermiddagen havde diligencen været en tur om Nakke og Rørvig for at hente post. Den var efterfulgt af en ponyvogn med Ernst Nielsen, som selv sad ved tømmerne og med julemanden og julepigen medbringende de dejligste godter og balloner. Postvæsnet krævede at hestene skulle være forsikret, og vant til kørsel blandt mange mennesker, hvilket der naturligvis ikke var noget problem med.

diligence

Postdiligencen holder ved Nykøbing station og skal til Rørvig.

Flere tæpper var medbragt for der var hundekoldt i diligencen.
Datter af Daniel Danielsen, Anni Brydegaard Danielsen, husker da diligencen gjorde stop på deres gård Brydegaard.
”Min far havde sagt, at hvis han skulle lægge heste til og Børge være kusk på postdiligencen, så var det på den betingelse, at diligencen kom kørende over Nord og gennem Nakke, så Børge, hornblæseren og pigerne i vognen kunne få noget at spise og varme sig på hos min mor i køkkenet på Brydegaarden.
På gårdspladsen stod de to rødbrune frederiksborgheste med hver deres mulepose, og fik slukket tørsten i en spand med vand. Børge og min far havde i dagene før pudset vores stadsseletøj, hvor der på skyklappernes små sølvplader stod DD. Seletøjet var blevet syet til min oldefar Daniel Danielsens heste sidst i 1800’tallet, og blev selvfølgelig kun brugt ved særlige lejligheder, som en dag som denne.
Jeg husker så tydeligt lyden fra de to krinolinepiger – Anne Mette Buch og Birgitte Holbæk Winther, da de skulle tisse. De grinede og fjantede, for de kunne ikke, for alt det tykke museumstøj, komme til inde på vores lillebitte toilet. Men de fik da tøjet krænget til side og på plads igen før afgangen til Rørvig posthus.”
På posthuset i Rørvig, stod Margrethe Nielsen parat med romtoddy, men da det skulle bæres ind snublede hun og det hele røg på gulvet. Der bredte sig herefter en dejlig duft i på posthuset, en duft der varede flere dage efter.
Om aftenen kørte diligencen gennem Julekøbings gader, hvor mange hundrede mennesker var mødt op, for at indlevere deres post. Igen gik stadsorkestret forrest og spille julemusik.
Det at Nykøbing skiftede navn i julemåneden, bredte sig i Danmark og mange aviser skrev om det. De to andre ”Nykøbinger”, Mors og Falster kontaktede Skytte-Olsen for at høre, om de måtte kopiere ideen. Dette fik de naturligvis lov til. Julen i 1964, endte med en rekordomsætning, til trods for at vejret ikke havde været det bedste.

Julebanden foran Nykøbing Sj Kirke - Julekøbing

Frederik d. Syvende med nissehue på. Fra venstre juleudvalgets formand turistchef Poul Skytte Olsen, OHJ´s overbanemester A. Cosmus og Handelstadsforeningens formand, farvehandler Henrik Møller. Lige som udvalget, gik alle de ansatte i butikkerne også med nissehue. Foto: Visit Odsherred

Julekøbing 1964 blev i den grad en succes, men juleudvalget have flere aktiviteter parat året efter. Til Holbæk Amts Venstreblad udtalte Poul Skytte-Olsen i november 1965: ”Det er altså den samme idé, der ligger til grund, som ved sidste års succes-arrangement, men idet man gentager de mange ting, som gjorde lykke sidste år, udbygger man samtidig arrangementet med mange nye festlige indslag.” Af nye tiltag der blev tilføjet, var bl.a. at gaderne fik andre navne. Algade blev f.eks. til Pebbernødegade, Svanetorvet til Risengrødsplads og Grønnehavestræde til Kravlenissestræde. Vensterbladet bragte en dag i december et brev sendt til dem på adressen, Venstrebladet, Kravlenissestræde i Julekøbing. Det var godt med lokalkendte postbude.
Avisen berettede i en artikel, at der på Hotel Phønix blev afholdt et kæmpe julebankospil, med så stor tilstrømning, at både den lille og store sal, ja selv restaurationslokalet blev taget i brug. Der havde været stor opbakning, fra de forretningsdrivende som havde sponseret en masse flotte gaver, der op til bankospillet havde været udstillet i turistkontorets vindue.

Svanestrædenisserne
I Svanestræde holdte ”Svanestrædenisserne” til. De ”boede” ved det store juletræ ved siden af bager Charles Møller. De fleste af nisserne var børn af de forretningsdrivende fra butikkerne i Svanegården. Nisserne hjalp med de forskellige praktiske ting, som f.eks. gaver til bankospillet og synge for byens ældre på De gamles hjem. Men de hjalp også til, da gaderne skulle have nye navne. Nisserne opholdte sig i kirketårnet, og ventede på, at det skulle blive midnat, herefter gik de rundt og satte de nye gadenavne op.
Julemandens værksted blev i 1965 indrettet i lokalerne hvor Sparekassen Sjælland i dag har til huse. Man havde fået lov at låne den tidligere købmandsforretning, som Amtssparekassen netop havde købt. En minitog var også et nyt tiltag. Toget kørte i gaden til glæde for børn og unge. Inden juleaften kunne de forretningsdrivende igen melde om en rekord julehandel.

Juletræet i Svanestrædet.

Juletræet i Svanestrædet. Foto: Kim Holmegaard

Ved juletræet i Svanestrædet ses fra venstre (næsten gemt under grenen) Viggo F. Nielsen, Birgit ”Kiki” Nielsen og Tove Nielsen. Viggo og Tove havde på det tidspunkt slik forretningen ”Hos Kaj” som ses bagved. De åbnede senere slikbutikken ”Kiki” på Algade.
Næste person er ukendt, herefter er det Poul Henning Sivertsen (Busser), Anne-Lise Holmgaard, Kim Holmgaard, Slagtermester Flemming Holmgaard og Søren Langholz. Flemming Holmegaard have på det tidspunkt slagterforretningen i Svanestræde, som lå ved siden af ”Hos Kaj”. Flemming overtog i 1959 forretningen efter sin far Charles Petersen.

Det stoppede langsomt
Navnet Julekøbing hængte ved, de næste mange år. Nye tiltag kom til. Et af dem var bl.a. at sætte et skilt på byskiltene ved indgangene til byen hvor der stod Julekøbing. Julegadenavnene har gennem tiderne ændret sig, og har derfor ligget til grund for mange væddemål. I 2014 var det 50 år siden, at en gruppe af initiativrige folk satte Nykøbing på landkortet og gjorde Nykøbing kendt under navnet Julekøbing, i 2016 genopliver Nykøbing Handel og Erhverv Julekøbing.